Byg dit drømmehus på en af disse naturskønne grunde nær Aalborg

Går du og din familie også med drømme om at bygge jeres helt eget hus, men mangler den helt rette grund til at starte jeres byggeeventyr? Så har vi gode nyheder. Lige nu er der nemlig de fineste byggegrunde til salg i Storvorde nær Aalborg.

Vågn op hver dag til den nordjyske natur

Tofthøjen i Storvorde, Nordjylland, er der blevet udstykket en række byggegrunde midt i de mest naturskønne omgivelser. Med udsigt over grønne skove og områder samt udsyn til Limfjorden bliver det snart ikke bedre, end når man hver dag kan stå op og nyde sin morgenkaffen i så idyllisk en setting.

 

Udover de naturoplevelser, der venter lige uden for hoveddøren, så gemmer der sig også en række forskellige muligheder en kort køretur fra matriklen.

 

For eksempel ligger naturreservatet, Lille Vildmose, få kilometer væk, og her kan man, som det eneste sted i Danmark, opleve vilde elge og vildsvin.

 

Trænger man til et afbræk fra skov og terræn, så er Dokkedal Strand og Egense Strand også inden for rækkevidde, og hver sommer er der masser af chancer for kvalitetstid i solen og i vandet for hele familien.

Et trygt og sikkert område at vokse op i

Storvorde er en by i vækst. Det vil også sige, at der, foruden de veletablerede tilbud, hele tiden kommer nye aktiviteter og muligheder til, som både børn, voksne og ældre kan få stor gavn og glæde af.

 

Når man bygger hus på Tofthøjen, er man desuden også tæt på byens velanlagte stisystem, så børnene trygt og sikkert kan komme til og fra byens skole og institutioner. Dette gør det let for forældre, når der skal afleveres og hentes, ligesom de lidt større børn selv har mulighed for at bevæge sig rundt uden at skulle krydse veje med biler.

 

Endelig byder Storvorde på et aktivt forenings- og idrætsliv, hvor medlemmer har adgang til alt lige fra en nyanlagt BMX-bane, udendørs tennisbaner, fodboldbaner og 100 meter løb.

 

Dertil afholdes der både stævner inden for håndbold, gymnastik og badminton i Båndbyhallen, ligesom diverse foreninger sørger for aktiviteter og fællesarrangementer i byen i løbet af året.

En kort køretur fra Aalborg

For mange, især unge købere, kan det være vemodigt at skulle vinke farvel til et liv i byen. Og Aalborg er da også en fantastisk by med masser af muligheder, liv og energi.

 

Dette er selvfølgelig en kontrast til Tofthøjens rolige omgivelser, men heldigvis er det kun 20 minutters kørsel, der adskiller Storvorde fra Aalborg centrum.

 

Dermed er det bedste fra begge verdener inden for rækkevidde, da man har alverdens muligheder for at blive en del af et mindre samfund, uden at skulle undvære storbyens restauranter, underholdning, shoppingmuligheder med mere.

 

Bedre bliver det ikke.