For mange af os er arbejdet mere end et levebrød. Det giver struktur, mening og identitet. Vi definerer os gennem vores titel, vores fag og det, vi bidrager med. “Hvad laver du?” er ofte det første spørgsmål, vi stiller hinanden. Men hvad sker der, når arbejdet fylder så meget, at det bliver svært at vide, hvem man er, hvis man tager det væk?

Som psykolog i Danmark møder jeg mange, der oplever netop det dilemma. De holder af deres job, men mærker, at det også tærer på dem. Når arbejdet bliver det primære spejl for identitet, bliver selv små udfordringer personlige. Et fejltrin føles som et nederlag, og anerkendelse bliver afgørende for at føle sig værdifuld.

I arbejdet med identitet ser man ofte, hvordan ydre succes kan dække over indre tomhed. Det handler ikke om, at man ikke bryder sig om sit arbejde – men om, at man har glemt, at man også er andet end det. For nogle kommer erkendelsen først, når jobbet forsvinder, eller når kroppen siger fra. For andre viser den sig som en stille længsel efter noget mere – et liv, der ikke kun handler om at præstere.

At adskille sin identitet fra sit arbejde betyder ikke, at man skal engagere sig mindre. Tværtimod. Det handler om at kunne arbejde ud fra lyst og værdier i stedet for frygt og bekræftelsesbehov. Når man kan sige: “Jeg gør mit bedste, men mit værd afhænger ikke af resultatet”, bliver man både mere rolig og mere effektiv.

Mange oplever, at de i terapi får øje på sider af sig selv, der har været overset. Kreativitet, nysgerrighed, omsorg – kvaliteter, der ikke nødvendigvis passer ind i arbejdslivets målbare logik, men som giver livet dybde. Når man begynder at genopdage dem, vokser en ny form for balance frem. Mange finder det svært at føle sig lykkelige eller i balance i deres liv og hverdag, men 9 ud af 10 gange drejer det sig om at de arbejder for hårdt. Derfor kan det være et vigtigt greb at skrue ned som det første skridt, og se om den mentale sundhed vokser frem, når arbejdsbyrden reduceres. 

At arbejde med identitet er i bund og grund at finde hjem til sig selv. Det betyder ikke at forlade sin karriere, men at skabe et liv, hvor arbejdet får en naturlig plads – ikke hele scenen.

For det er først, når vi ser os selv som mere end vores titel, at vi for alvor kan bringe vores menneskelighed med ind i arbejdet. Og det er netop dér, både vi og vores omgivelser begynder at trives.